 |
I skæbnens favn af Sadegh
Javadi
Sadegh Javadi er født i Iran (1962) og er
uddannet filminstruktør. I 1997 fik han opholdstilladelse i Danmark som politisk
flygtning og allerede i år 2001 begyndte han at skrive ”I skæbnens favn”. Det er
Sadeghs debutbog på dansk. Selvom bogen ikke er selvbiografisk, bærer den
alligevel på mange personlige oplevelser fra forfatterens eget liv.
Bogens hovedperson Farid er også flygtning fra
Iran og befinder sig ved bogens begyndelse på et dansk asylcenter, hvor han
venter på besked på om han kan forblive i landet. I næste kapitel går
forfatteren tilbage i tiden, til Teheran, hvor bogens hovedkarakter Farid
arbejder politisk imod regimet med meget store personlige omkostninger som
resultat så store at han til sidst må flygte. Beskrivelsen af denne flugt er
meget stærk. I den sidste del af bogen finder vi Farid nogle år senere. Han er
nu indrullet i den danske virkelighed på godt og ondt og føler sig ensom,
fremmedgjort og usikker på fortid, nutid og fremtid. Men omsider når han frem
til det standpunkt,at han vil kæmpe for at slå rod og arbejde positivt for sit
nye land.
|